Teenagebehandling

Acne er en inflammatorisk tilstand i huden, som især viser sig som det, vi normalt kalder bumser. Bumser er små hævede hudpartier i f.eks. ansigtet eller på brystpartiet, på skuldrene eller på ryggen.

Egentlig skal årsagen til acne findes længere nede i huden, i talgkirtlerne. Talgkirtlerne producerer talg, hudens eget fedt, som smører og beskytter huden. Talgkirtlerne munder ud i porer, som tit er synlige på f.eks. næsen eller hagen. Der findes flest talgkirtler i ansigtet samt i hårbunden, på skuldre, på ryggen og på brystpartiet. Det er samtidig i de områder, at acne oftest forekommer.

En for høj talgproduktion kombineret med tilstoppede porer og baktierievækst kan udvikle acne. Hvis porerne bliver fyldt op med for meget talg og døde hudceller, opstår der et gunstigt miljø for bakterien propionium acnes, som herefter udvikler sig. Kroppen reagerer ved at udvikle en inflammation, en bums. De såkaldte poremasker, der kan ses som små sorte prikker og hvide knopper, opstår, fordi porerne er tilstoppede af overskydende talg og døde hudceller. De sorte prikker er ikke snavs, som mange tror, men derimod hudens pigment og døde hudceller. Poremasker, knopper og bumser benævnes ofte som urenheder, selv om det ikke har noget med snavs at gøre. Når man taler om urenheder, skyldes det, at huden får et udseende, som ikke er klart/rent.

Forskellige acnetyper

Talgproduktionen påvirkes af hormoner, og derfor er det helt normalt at have acne i teenagealderen. Det er dog heller ikke usædvanligt at få acne højere op i alderen. Hos kvinder kan problemerne nogle gange fortsætte eller opstå igen senere i livet. Der er mange forskellige typer acne. Mængden af inflammationstilstande (bumser) kan variere, og de kan have forskellige kendetegn. I nogle tilfælde opstår der bylder. Også mængden og typen af poremasker kan variere. En acnetilbøjelig hud kan også være fedtet og tør i forskellig grad, og det varierer også, hvor sart huden er.

Langt de fleste mennesker har/har i nogen udstrækning haft poremasker og bumser ind i mellem, mens andre lider så meget af acne, at det opleves som et stort problem. Acne kan også give permanente ar i huden.

Hvordan behandles og forebygges acne og uren hud?

Kroppens hormonbalance, talgproduktion, evne til at udskille døde hudceller og forekomst af acnebakterien varierer fra person til person og kan også på sigt variere hos den samme person. Der er forskellige former for behandlinger og hudplejeprodukter, som kan forbedre tilstanden og dermed udseendet. Det kan være nødvendigt at behandle middelsvær til svær acne med receptpligtige lægemidler, f.eks. antibiotika, som hæmmer bakterievæksten, eller lægemidler, som reducerer talgproduktionen eller justerer hormonbalancen. Det forholder sig desværre sådan, at nogle lægemidler medfører bivirkninger, og det er ikke altid muligt med en langvarig behandling. Problemerne kan komme tilbage efter afsluttet behandling.

Problemerne kan minimeres med korrekt, daglig og regelmæssig hudpleje, og kombineret med behandlinger i en hudplejeklinik kan der opnås gode resultater, som det er muligt at vedligeholde. En kosmetolog fjerner de døde hudceller, som har tilstoppet porerne, og foretager en grundig porerensning med det formål at minimere forekomsten af nye bumser. Alfahydroxysyrer (AHA) er en veldokumenteret ingrediens i professionel hudpleje og har en positiv effekt på acne og urenheder. AHA eksfolierer huden skånsomt og opløser effektivt de propper, som kan have tilstoppet porerne og ført til acne. En del AHA’er har desuden en fedtopløselig egenskab og hjælper til med at kontrollere overskudstalg. AHA reducerer synbarheden af for store porer og nedsætter pigmenteringer, som skyldes bl.a. acne. Den nye generation af AHA tilfører desuden fugt, hvilket også er vigtigt for en acnetilbøjelig hud.

Teenagebehandling ……………………………………………………………………….. 375 kr.
(40 min)
Afrensning af hud, hudanalyse, peeling, dybderens, berolighende maske og afsluttende pleje samt vejledning. Betal for 5 og få den 6. behandling gratis!